Børn skal slå sig. Børn skal brænde sig på brændenælder. Børn skal kravle i træer og gå på line på gamle faldne egetræer, også selvom de kan få en skramme, hvis de falder. Børn skal lege brydekampe med legekammerater og kæmpe med den risiko, at den ene vælter ovenpå den anden.Derfor har jeg længe været bekymret over, at den vilde leg, risikoen og børnenes frihed forsvinder mere og mere.
Vi har i Danmark været gode til at gøre barndommen mere sikker. Spørgsmålet er, om vi samtidig er kommet til at gøre den mindre fri.
Byggelegepladser opfattes som farlige, fordi de ikke følger en fast skabelon. Legepladser gøres ensformige og nogle plastres til med giftigt mikroplast som faldunderlag. Naturen bliver noget, der skal sikres imod.
Og børn forventes tidligere at kunne sidde stille, koncentrere sig og passe ind. Normalitetsbegrebet for vores børn snævres ind. Men børn er ikke forkerte, fordi de har meget krudt i røven.
Børn skal først og fremmest have lov til at være børn.
En bredere samtale
Det er svært helt at forklare, hvorfor det er blevet sådan. Og dette indlæg er i hvert fald ikke en ny anklage om svigtende forældreskab.
Tværtimod viser undersøgelser, at forældre leger mere med deres børn end tidligere. Og jeg er også overbevist om, at når forældre ikke ønsker, at deres børn skal slå sig, så skyldes det kærlig omsorg.
Derfor peger pilen heller ikke på den enkelte familie. Den peger på en bredere samtale om, hvordan vi som samfund har indrettet børnelivet – fra legepladser og institutioner til de forventninger, vi har til børn og barndom.
Danske undersøgelser viser, at børns leg er under pres.
En omfattende undersøgelse af danske børns legekultur fra 2023 viser, at andelen af børn, der leger hver dag i fritiden, falder markant, når de starter i skole. Fra 84 til 59 procent.
Og legene bliver mindre vilde, mindre risikofyldte.
Hvert tredje barn kender ikke følelsen af at klatre i træer. Det viser en tidligere undersøgelse fra Friluftsrådet . Legepladser er blevet mere ensformige og forudsigelige.
Leg med risici
Ifølge Helle Nebelong , der er landskabsarkitekt og kendt for sine naturlegepladser, er det en udfordring, fordi legen bliver simplificeret.
Når afstanden mellem trinene i en stige og grebene i et klatrenet er nøjagtig den samme, behøver børn ikke længere tænke over, hvor højt benet skal løftes, eller hvor langt armen skal række.
Som far til en treårig dreng forstår jeg godt, hvis nogle forældre tænker: Hvorfor skal børn slå sig, hvis vi voksne kan forhindre det?
For mig, som børnenes minister, handler det ikke bare om, at børn skal slå sig mere og have flere skrammer for skrammernes skyld.
Selvfølgelig skal børn ikke komme slemt til skade, men børn går glip af noget helt grundlæggende, når leg ikke indimellem indebærer risici.
»Jo mere børn leger – og helst den frie og fysiske leg – jo bedre er deres trivsel, selvværd og robusthed«.
Sådan sagde forskeren bag undersøgelsen af danske børns legekultur, Ditte Winther-Lindqvist, der er udviklingspsykolog og lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.
Og den sammenhæng kunne netop ses i undersøgelsen af børns legekultur , hvor forældre både vurderede, hvor meget deres børn leger og børnenes trivsel.
Der var en helt tydelig sammenhæng mellem forældrenes bekymring for børnenes trivsel, og hvor meget deres børn leger i hjemmet.
Afkoblet fra egen krop
Vildt legende børn er ofte glade børn. Men det er også børn, der udvikler motorik, balance og lærer deres egen krop at kende.
Når børn klatrer i træer, mærker de deres egne grænser og får følelsen af mestring. Kamplege træner børnenes sanser, balance, motorik, koordination og styrke. Samtidig lærer de at passe på sig selv og på hinanden.
Det er sjovt at kæmpe med andre børn, fordi der er noget på spil, og fordi man kan blive overrasket, og fordi man kan røre sig og være vild uden at være i slåskamp.
Det er sjovere at løbe, hvis man er en superhelt, som er lige ved at fange en skurk, og at kravle, hvis man er en farlig løve. Og det er sjovere, når fantasien slippes løs på legepladser, hvor det ikke er kedeligt at lege.
Børn risikerer i stadig højere grad at blive afkoblet fra deres egen krop, når de ikke leger vildt eller kommer ud i naturen.
Det er det, vi mennesker er skabt til. Derfor bør børn have ret til at turde vove at løbe en risiko.
En opfordring
Som børneminister vil jeg opfordre til, at vi giver børn mere plads til at lege vildt og tage de små risici, der hører barndommen til.
Vi skal diskutere legens plads i vores institutioner – som noget af det vigtigste, vi har. Og jeg vil se på, hvordan vi skaber bedre rammer for børns leg.
Vi skal turde se kritisk på vilkår, der i dag kan få pædagoger til at vælge den sikre løsning frem for den løsning, de fagligt vurderer, er bedst for børnenes udvikling og trivsel.
Og så mener jeg, at børn i Danmark bør møde flere naturlige og udfordrende legepladser og færre ensartede legepladser med gummi og mikroplast.
Et godt børneliv er ikke et liv uden skrammer. Det er et liv, hvor børn gennem leg får lov til at bruge deres krop, udforske naturen, opdage verden og ikke mindst sig selv.