Om 15 år vil knap 1,4 mio. danskere være 67 år eller derover. Det svarer til næsten hver fjerde borger mod knap hver femte i dag. Aldrig før har vi haft så mange ældre. Og aldrig før har vi haft så gode muligheder for, at alderdommen kan være en både aktiv, sund og meningsfuld fase af livet.
Det er en mulighed, vi absolut ikke må lade gå til spilde. Men det kræver, at vi begynder at gøre nogle ting helt anderledes. Vi bliver som samfund nødt til at se mere bredt og nuanceret på de ældre som gruppe. For eksempel er det kun 14 procent af landets ældre på 67 år eller derover som har brug for pleje fra det offentlige. Resten klarer sig selvog har masser af ressourcer.
Alligevel bliver landets ældre alt for ofte omtalt som en homogen gruppe præget af svaghed og sygdom. Det har konsekvenser. Virkeligheden er nemlig, at Danmarks ældre alt for ofte mødes af fordomme om, hvad de kan og ikke kan. Mange ældre fortæller ligefrem, at de bliver diskrimineret på grund af deres alder.
Det sker eksempelvis, når de søger job, hvor seniorer oplever at være ledige i længere tid end resten af befolkningen. Det sker også, når de gerne vil skifte huset ud med en mindre bolig, men ikke får lov at låne i banken. Og det sker, når de vil tegne en forsikring, og prisen eksploderer.
Derfor bliver vi nødt til at ændre hele vores syn på alder. Vi skal forstå, at ældre ikke først og fremmest er plejekrævende. De er borgere, der både kan og vil bidrage. Og de er en dyrebar ressource, vi er alt for dårlige til at give plads til.
Andre lande er så småt begyndt at skabe aldersvenlige samfund. Vi er med i første bølge. Danmark skal være verdens bedste land at blive gammel i. Et land, hvor alder åbner døre. Et land, hvor erfaring anerkendes, og hvor livet opleves meningsfuldt - hele vejen igennem.
Regeringen nedsætter derfor Rådet for et aldersvenligt Danmark, som får til opgave at rådgive regeringen om, hvordan Danmark kan blive et mere aldersvenligt samfund, der udnytter den store ressource, som landets ældre udgør.